Reichsarbeitsdienst

Følgende tager udgangspunkt i mine egne observationer samt denne interessante side: https://www.zukunft-braucht-erinnerung.de/der-reichsarbeitsdienst-rad/

Reichsarbeitsdienst forkortet til RAD (oversættes til Rigsarbejdstjeneste) var en organisation i Det Tredje Rige og blev etableret i juni 1935, samme år som værnepligten genindførtes. Arbejdstjenesten var møntet på alle unge tyskere uanset køn og forpligtede disse til 6 måneders tjeneste. I midlertid var det Adolf Hitler der afgjorde, hvor mange unge tyskere der hvert år skulle indkaldes til arbejdstjeneste.

Unge mænd blev som udgangspunkt indkaldt til arbejdstjeneste i 6 måneder inden deres værnepligt startede.

Arbejdstjenestens opgaver bestod i bl.a. udbyggelse af vejnettet, landbrugsarbejde og fra 1940 bistod arbejdstjenesten i etableringen af bl.a. Atlantvolden samt antiluftskytsanlæg.

Herunder en hverveplakat for Reichsarbeitsdienst. Kilde: Militärarchiv, Freiburg.

Medlemmer af Reichsarbeitsdienst, 1939. Læg mærke til skulderføring af spade, ligesom ved et gevær.
Kilde: Militärarchiv, Freiburg.

 

Indkaldelse til militærtjeneste

Dette indlæg tager først og fremmest udgangspunkt i en rapport dateret til april 1944 fra det amerikanske militære efterretningsvæsen (Military Intelligence Division, War Department) og dokumenterer strukturen i den tyske Værnemagt. Jeg har endvidere anvendt bogen Geschichte der 269. Infanterie-Division af H. Römhild (1967), forlaget Podzun-Verlag i Bad Nauheim.

Jeg vil her give en jer en overordnet beskrivelse af procedurerne for indkaldelse til tjeneste i det tyske militærvæsen i 1930’erne og ’40’erne, som jeg mener, er essentiel for forståelsen af det tyske Wehrpaß og Soldbuch. Hvis du mener, at jeg har udeladt noget, er du meget velkommen til at kontakte mig på info@wehrmacht-soldbuch.com.

Værnemagten i Hitlers Tyskland

Umiddelbart efter Første Verdenskrigs afslutning i 1918 blev resterne af Tysklands militær omstruktureret i det meget mindre og “ufarlige” Reichswehr – Rigsværn. Rigsværnet var gennem Versaillestraktaten fra juni 1919 kun tilladt en styke på 100.000 soldater, afmilitarisering af Rhinlandet og værnepligt, angrebsvåben og større flådefartøjer samt ubåde blev forbudt. Efter Hitlers valg til Rigsdagen i 1933 lanceredes en række politiske tiltag, som i 1935 førte til en ny omstrukturering af Reichswehr, som nu blev omdøbt til Wehrmacht – Værnemagten. Et ikonisk skift ses eksempelvis i tilføjelsen af hagekorset i midten af Værnemagtens bæltespænder, som ses nedenfor.

Inden tilføjelsen af hagekorset var der blot ørnen og samt ordene “Gott mit uns” – Gud med os! På uniformen blev en ørn med hagekors tilføjet på højre bryst (venstre arm for SS) og på hjelmen ligeledes en ørn med hagekors.

Værnemagten omfattede følgende værn: Heer, Kriegsmarine, Luftwaffe og SS, hvor sidst nævnte kom til at spille en afgørende rolle i folkedrab, jødeforfølgelser mv.

Wehrkreis

Tyskland var opdelt i forsvarskredse (Wehrkreise) og disse talte indledningsvist 17 kredse, 19 fra indlemmelsen af Böhmen und Mähren samt Generalgouvernementet (Polen). Hver kreds var ansvarlig for rekruttering og uddannelse af kredsens mænd og i begyndelsen af krigen var de tyske divisioner således regionsopdelte. Som et eksempel vil jeg nævne 269. Infanterie-Division, der i 1939 blev opbygget af mandskab fra hovedsagligt Nordtyskland (Wehrkreis X) og indtil stærke tab på Østfronten, blev den udgjort af unge mænd fra generation ’20, som kom  fra Oldenburger landet, Niedersachsen, Bremen samt Hamborg og Slesvig-Holsten.

De tyske divisioner måtte efter tabene på Østfronten i midlertid afvige fra denne tilgang til regionsopdelte divisioner. Erstatningsmandskabet talte snart folketyskere fra Ungarn og Rumænien mv. samt russere. Endvidere blev aldersgrænsen ignoreret og snart var 17-årige soldater et almindeligt billede i Værnemagten. Ved afslutningen på Anden Verdenskrig er der endvidere eksempler på “soldater” yngre end 17 år.

Oversigtskort over Tysklands “Wehrkreise” – forsvarskredse.

Indkaldelse til militærtjeneste

Tyskland genindførte allerede i 1935 den militære værnepligt for alle rigstyske mænd over 18 år. Ved året for deres 18-års fødselsdag, kom indkaldelsen til session ved militæret fra det ansvarlige rekrutteringskontor (Wehrmeldeamt) i mændenes hjemmehørende menighed. Wehrmeldeamt var underlagt Wehrersatzdienststelle, som var den øverste rekrutteringsmyndighed i de tyske Wehrkreise. For officerer og i nogle regioner også for meniges vedkommende, kom indkaldelserne fra det regionale hovedkontor (Wehrbezirkskommando), hvor også sessionen fandt sted. For tyskere bosat i udlandet kom indkaldelserne fra Wehrbezirkskommando Ausland i Berlin. På sessionsdagen blev personen registreret ved rekrutteringskontoret og fik i samme omgang udleveret et Wehrpaß, frit oversat til militærpas. Dette militærpas forblev i hans varetægt mens han var i civilt og ikke indkaldt til aktiv tjeneste. Ved indkaldelse til aktiv tjeneste overdrog soldaten sit Wehrpaß til sin uddannelsesenhed mod udlevering af en Soldbuch. Ved indlevering af soldatens Wehrpaß påbegyndte enheden samtidigt en militærjournal (Wehrstammbuch), som indeholdte alle forhold omkring soldaten. Når en uddannelsesenhed (Ersatztruppenteil) sendte en soldat til en feltenhed (Feldtruppenteil), blev soldatens Wehrstammbuch sendt retur til rekrutteringsmyndigheden. Ved ankomsten til Feldtruppenteil oprettede denne en tjenesteliste (Kriegsstammrollenblatt), hvori alle væsentlige detaljer omkring mandens tidligere tjenestesteder and uddannelse blev anført. Så snart soldaten forlod uddannelsesenheden, blev hans Kriegsstammrollenblatt returneret til rekrutteringsmyndigheden. Ved ankomst til en ny Feldtruppenteil påbegyndtes samme procedure med WehrpaßSoldbuch og Kriegsstammrollenblatt.

Feldtruppenteil varetog den professionelle soldatermæssige uddannelse af personen. Ersatztruppenteil varetog den grundlæggende militære uddannelse (rekruttiden).

Eksempel på tysk Wehrpaß , dateret til maj 1939.