“Carl”

Carl kom fra München hvor han blev født i 1902. Som teenager oplevede Carl efterfølgerne ved krig og det kaos, som fulgte i kølvandet efter Første Verdenskrig. D. 3. april 1943 blev Carl som 41-årig indkaldt til militærtjeneste ved den tyske Værnemagt og på dette tidspunkt var han gift med Maria, som han boede sammen med i München.
Carl gennemgik sin rekruttid ved Stammkompanie / Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7, som holdt til på kasernen i byen Freising nord for München.

Efter end rekruttid blev Carl overført til 1. kompagni ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7, hvor han befandt sig frem til december 1943. Under sin tid ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7 gennemgik Carl formentligt forskellige former for militær uddannelse, idet enheden udelukkende fungerede som en uddannelsesenhed. Under tiden ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7 fik Carl udleveret flere typer våben, heriblandt det tyske 98K og det tjekkiske gevær vz. 24. D. 27. juli fik Carl udleveret et 98K gevær med tilhørende kikkertsigte, hvilket blev noteret på side 8a i hans Soldbuch (98K mit Ziel.).
På side 15 i Carls Soldbuch fik han d. 1. december 1943 et kontrolstempel fra Grenadier-Regiment 713. Grenadier-Regiment 713 var underlagt 416. Infanterie-Division, der tjente som sikringsstyrke i Danmark. Carl blev sandsynligvis uddannet ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7 fra april til omkring december 1943 hvor han blev forflyttet til Danmark. Dette understøttes af kontrolstemplet på side 15.

Selvom Festungs-Infanterie-Regiment 713 i august 1943 havde fået betegnelsen Grenadier-Regiment 713, havde enheden med al sandsynlighed ikke fået udskiftet stemplerne i december 1943, hvilket forklarer, hvorfor der på side 4 i Carls Soldbuch blev indført 3. kompagni / Festungs-Infanterie-Regiment 713 som tjenestested.

I forlængelse heraf blev følgende noteret følgende under Carls tjenestested:

Bodenständiges Personal der 416. Infanterie-Division für feste Verteidigungsanlagen. Festungs-Kompanie-Hirtshals.

På dansk:

Jordpersonel underlagt 416. Infanterie-Division til befæstning af forsvarsanlæg. Befæstningskompagni Hirtshals.

Carls kompagni fungerede dermed som befæstningskompagni i den nordjyske by Hirtshals og under sin tid i Hirtshals blev Carl d. 1. januar 1944 forfremmet til Obergrenadier.

I oktober 1944 blev 416. Infanterie-Division forlagt til Vestfronten, hvor divisionen blev indsat mod den amerikanske general Patton’s 3. Armé. På side 17 i Carls Soldbuch blev der inden indsættelsen noteret, at Carl var tjenestegørende ved 3. kompagni Grenadier-Regiment 713.
På Vestfronten blev Carl d. 10. november ramt af skud og såret. Efterfølgende blev han bragt til Kriegslazarett 1/604, hvor han befandt sig frem til d. 18. november. På side 12-13 i Carls Soldbuch blev lazaretinformationerne noteret og d. 18. blev Carl sendt med lazarettog til Reserve-Lazarett III i Tübingen syd for Stuttgart. Her blev Carl indlagt på lazarettets kirurgiske afsnit d. 21. november 1944 frem til d. 21. marts 1945. D. 21. marts 1945 blev Carl forflyttet til Reservelazarett Tutzing, Beringerheim beliggende sydvest for München. På side 23 i Carls Soldbuch fik han d. 11. april 1945 tildelt orlog som følge af endt tjenestetid frem til d. 8. juni 1945.

Carl var til trods for sit sår heldig, idet han kun nåede at gøre tjeneste på Vestfronten i en måned, inden han blev hårdt såret. Hans ophold på lazarettet var med al sandsynlighed med til at rede hans liv. Resten af Carls enhed endte krigen i amerikansk fangeskab, hvilket Carl undgik.

Kilder

Tessin, Georg: Verbände und Truppen der deutschen Wehrmacht und der Waffe-SS im Zweiten Weltkrieg 1939 – 1945 (bind 10)

“August”

Billeder af Augusts Soldbuch nederst på siden.

August blev født i 1906 og var gift med Elfriede. Parret var bosat i Trautenau /Südeterlandet og her arbejdede August som kemitekniker før sin militærtjeneste.

August blev knapt 3 år efter den tyske besættelse af Danmark, d. 01.04.1943, indkaldt til militærtjeneste ved Stammkompanie / Grenadier-Ersatz-Bataillon 193 i Detmold. Efter endt rekruttid blev han overført til 2. kompagni / Grenadier-Ausbildungs-Bataillon, som 3 måneder forinden var forlagt til Aalborg. Efter ankomsten til Aalborg blev August overført til Nachrichten-Betriebs-Kompanie Dänemark, som var underlagt 416. Infanterie-Division. Augusts enhed var formentligt placeret i Nordjylland, idet August fra Værnemagtens depot i Thisted på et tidspunkt fik udleveret en ny feltjakke samt andre udrustningsgenstande. Enheden havde ansvaret for drift af bl.a. signaltjenestens radioer i Danmark.

416. Infanterie-Division blev opstillet 20.12.1941 i den tyske by Braunschweig og division var tiltænkt en funktion som besættelsesstyrke i Danmark. Divisionen havde flere såkaldte ”østenheder”, som primært blev udgjort af folketyskere fra det østlige Europa samt russere. Russerne blev samlet i Grenadier-Regiment 714 samt andre enheder, i alt 4 bataljoner.
D 4. oktober 1944 blev divisionen forlagt til Vestfronten, med undtagelse af de 4 russiske bataljoner, og her kæmpede divisionen imod de allierede styrker fra området omkring Saarpfalz og tilbage til Hunsrück ved Rhinen, hvor divisionen gik i amerikansk krigsfangeskab.

August gennemgik d. 18. februar 1944 en duelighedsundersøgelse ved militærlægen ved Grenadier-Regiment 712, hvor han blev erklæret egnet til fronttjeneste. Regimentet var underlagt 416. Infanterie-Division og en af enhederne, som blev forflyttet til Vestfronten i oktober 1944. D. 1. september 1944 stemplede kompagnichefen for Infanterie-Nachrichten-Ausbildungs-Kompanie 3 på side 15 i Augusts Soldbuch (kontrolstempel) og August var dermed ikke længere en del af Nachrichten-Betriebs-Komapnie Dänemark i efteråret 1944 men derimod Infanterie-Nachrichten-Ausbildungs-Kompanie 3.

August blev ikke forflyttet til Vestfronten sammen med 416. Infanterie-Division i oktober 1944, idet han den 5. februar 1945 blev indlagt på lazarettet Kranken-Sammelstelle 2./790 med skudsår. Kranken-Sammelstelle 2./790 var et mobilt lazaret og på flere internetfora, heriblandt det tyske wehrmacht-forum.de, nævnes den sydpolske by Zakopane i forbindelse med Kranken-Sammelstelle 2./790. Zakopane er en by i det sydlige Polen tæt på Beskiderne og op ad den slovenske grænse.

Desværre er kilderne yderst sparsomme omkring Infanterie-Nachrichten-Ausbildungs-Kompanie 3 men qua lazaretinformationerne var enheden i 1945 formentligt underlagt Heeresgruppe A (senere Mitte).

14. marts fik August tildelt det tyske Verwundetenabzeichen in Schwarz (det tyske såretegn i sort) for sit første skudsår.August befandt sig ved Kranken-Sammelstelle 2./790 frem til d. 10. april 1945, hvor han efter en lægekontrol blev erklæret egnet til troppetjeneste og overført til Feld-Genesungs-Kompanie 49 frem til d. 20. april (rekreationsophold).

På side 4 i August Soldbuch blev følgende noteret d. 21. april 1945:

Am 21.4.45 in Glatz Wehrmacht Sammelstelle gemeldet, am 22/4 weitergeleitet an Marschkomp. 107.

Friedak, i.V. (signatur) Oberleutnant”.

På dansk:
Meldt på Glatz Wehrmacht Sammelstelle d. 21.4.45, sendt videre til Marschkomp. 107 d. 22/5.

Glatz var navnet for den sydvestpolske by Klodzko i Det Tredje Rige og her havde den tyske Værnemagt et opmarchområde.

 

Hvad der skete med August herefter er uklart men han blev formentligt såret for anden gang i forbindelse med kampene mod Den Røde Hær, idet han d. 2. maj 1945 blev modtaget på Luftwaffe-Lazarett-Warschau-Schönhof i det nordvestligste Polen. Det er uvist om August nåede frem til Marschkompanie 107 eller om han blev såret på sin vej dertil.

26. juni 1945 fik August ”1 Tag Erhohlung” (1 dags rekreation) tildelt og dette blev indført på side 24 i hans Soldbuch med stempel fra det tyske by Northeim. Dermed afsluttede August sin 2-årige militærtjeneste under Anden Verdenskrig som en såret – men levende – veteran.

 

 

Kilder:

Tessin, Georg: Verbände und Truppen der deutschen Wehrmacht und der Waffe-SS im Zweiten Weltkrieg 1939 – 1945 (bind 4 & 10)

Tak til Facebook-netværket omhandlende Soldbücher & Wehrpässer samt internet forum Wehrmacht-awards.com for bistand til tydning af inskriptionerne.

“Hans-Hermann”

Hans-Hermanns skæbne er på mange måder repræsentativ for historiefortællingen om den tyske ungdoms skæbne i årene 1933 – 1945. Tysk ungdom var stærkt repræsenteret på frontlinjerne og generationen betalte ofte den højeste pris i form af lemlæstelse eller døden. Efter krigen måtte den hårdt prøvede krigsgeneration omstille sig til en hverdag uden nationalsocialisme og krig. En hverdag i et ødelagt Tyskland, som snart blev splittet imellem liberalisme og kommunisme. Hans-Hermanns fortælling giver læseren et unikt indblik i livet som barn og ung mand i det Tredje Rige.

God læselyst.

Hans-Hermann blev født juli 1924 i landsbyen Kransmoor beliggende mellem Bremerhaven og Bremen. I en alder af 9 år blev Hans-Hermann optaget i organisationen Jungvolk, som var en underorganisation af Hitlerjugend. Jungvolk organisationen var for drenge under 14 årsalderen mens Hitlerjugend var for drenge i alderen 14 til 18 år.

Hans-Hermann blev tilknyttet Fähnlein Heise, som bedst kan oversættes til Afdeling Heise. Af Hans-Hermanns medlemsbog fra Jungvolkfremgår det endvidere, at Fähnlein Heisevar tilknyttet Hitlerjugend Oberbann 3/7i Hannover. Hans-Hermanns medlemsnummer var 608251 og dette medlemsnummer fulgte med ham, da han d. 30. januar 1938 i en alder af knapt 14 år blev optaget i Hitlerjugend. I Jungvolk fik Hans-Hermann hver måned gennem årene udleveret sparemærker, som han kunne benytte som betalingsmiddel.

Ved overgangen til Hitlerjugend fik Hans-Hermann tildelt et bevis på sit medlemskab af Jungvolk, hvoraf det fremgik, at han havde rang af Hordenführer.

På forsiden af Hans-Hermanns bevis fra Jungvolk står der følgende:

Vor uns liegt Deutschland, In uns marschiert Deutschland, und hinter uns kommt Deutschland! Adolf Hitler

På dansk kan dette oversættes til:

Foran os ligger Tyskland, i os marcherer Tyskland, og bag os kommer Tyskland! Adolf Hitler

I Jungvolk og Hitlerjugend blev de unge drenge nogle gange om ugen trænet i militære og ikke-militære færdigheder sideløbende med en politisk skoling i nationalsocialismen, hvormed deres grundopfattelse af hele det tyske samfund blev dannet ud fra et nationalsocialistisk synspunkt.

Hitlerjugend havde Hans-Hermann rang af Hordenführer, hvilket fremgår af hans Führerausweis fra Hitlerjugend.

I en alder af 18 blev Hans-Hermann d. 15. Oktober 1942 indkaldt til militærtjeneste ved Stammkompanie-Panzerjäger-Ersatz-Abteilung 20 i Bremen. Hans Soldbuch indledtes med personlige detaljer om Hans-Hermanns uddannelse, hans højde på 168 cm. og hans skostørrelse. Hans-Hermann havde inden sin militærtjeneste arbejdet som mekaniker, hvilket hans kompagnichef noterede i Soldbuchen.

Efter 8 ugers grunduddannelse på kasernen i Hamborg, blev Hans-Hermann overført til 1. kompagni ved Panzerjäger-Abteilung 269, som i november 1942 var blevet forflyttet fra kampskuepladsen ved Wolchow floden til det mere fredelige Norge. Panzerjäger-Abteilung 269 var i Norge udstationeret i byen Ådland.

Mens Hans-Hermann var i Norge, blev han overflyttet til 2. kompagni i Panzerjäger-Abteilung 269, som var udstationeret i byen Arna tæt på Bergen. Tiden i Arna var for soldaterne præget af idyl og gode indkvarteringsforhold og rolige omgivelser, som stod i stærk kontrast til kampene på Østfronten få måneder forinden. Tiden fordrev soldaterne med brevskrivning, vagttjeneste og uddannelse.
Under sin tid i Norge tog Hans-Hermann billedet som vises i nedenstående galleri. Læg mærke til fjord og fjelde i baggrunden.

I august 1943, mens han stadig var i Norge, blev Hans-Hermann forfremmet til Gefreiter og på dette tidspunkt var Hans-Hermann og resten af 2. kompagni Panzerjäger-Abteilung 269 blevet forflyttet til Mjøsa søen ved Lillehammer.

Hans-Hermann blev d. 1. april 1944 udnævnt til Unteroffizier-Gefreiter, som bedst kan oversættes til befalingsmandselev og dette var han i 2 måneder frem til d. 1. juni 1944, hvor han blev udnævnt til Unteroffizier (korporal). Forfremmelsen til Unteroffizier-Gefreiter blev underskrevet af kompagnichefen for 2. kompagni, Hauptmann Tiedemann. Med udnævnelsen sluttede den fredelige tid i Norge, da 269. Infanterie-Division i oktober 1944 blev forflyttet til Alsace-regionen. I oktober 1944 fik Hans-Hermann udleveret et kompas og en håndkikkert og disse blev indført i hans Soldbuch.

I Alsace deltog 269. Infanterie-Division, herunder Panzerjäger-Abteilung 269 i nogle meget hårde kampe mod de vestallierede styrker ved Vogesen, La Bresse samt Bramont-, Busang og Odernpasset.

Hans-Hermann kæmpede sandsynligvis i 2. kompagni Panzerjäger-Abteilung 269 frem til november 1944, hvor Panzerjäger-Abteilung 716 blev opstillet i Alsace. Ved opstillingen af Panzerjäger-Abteilung 716 havde enheden brug for erfarent personel og qua Hans-Hermanns rang og militære erfaring, blev han antageligt overflyttet fra Panzerjäger-Abteilung 269 et tidspunkt i november 1944. I Hans-Hermanns Soldbuch blev 1. kompagni i Panzerjäger-Abteilung 716 indført som nuværende Feldtruppenteil og Hans-Hermann gjorde sandsynligvis tjeneste ved denne enhed frem til krigens afslutning i 1945.

Panzerjäger-Abteilung 716 var underlagt 716. Infanterie-Division og denne division var i november 1944 en sammenblanding af en lang række decimerede enheder, som efter hårde kampe i det vestlige Frankrig ikke havde tilstrækkeligt med mandskab til at agere som selvstændige kampenheder.

Hans-Hermanns nærmere tjenesteforhold under tiden ved Panzerjäger-Abteilung 716 kendes ikke men han gik med al sandsynlighed i amerikansk krigsfangeskab ved Schwaben sammen med resterne af d. 19. Arme, som Panzerjäger-Abteilung 716 i 1945 var underlagt.

Hans-Hermann overlevede krigen og døde i 2005.

 

Kildehenvisninger

Geschichte der 269. Infanterie-Division, H. Römhild, forlaget Podzun-Verlag, Bad Nauheim (1967)

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de

Tak til Facebook-netværket omhandlende Soldbücher & Wehrpässer samt internet forum Wehrmacht-awards.com for bistand til tydning af inskriptionerne.

 

 

“Gerhard”

Denne fortælling tager udgangspunkt i en Soldbuch tilhørende ”Gerhard” og er et eksempel på de billeder vi kan male ud fra simple informationer i den tyske Soldbuch.
Af hensyn til eventuelle nulevende efterkommere har jeg valgt at tilsløre personfølsomme oplysninger. Udover egne observationer er dette indlæg også baseret på øvrige kilder, som angives sidst i indlægget.

”Gerhard” blev født i 1914 i byen Wagstadt(i dag Bílovec) beliggende i den del af Tjekkiet, der efter 1918 blev navngivet Südeterlandet. Af profession var Gerhardt uddannet elektromekanikerog han arbejdede antageligt med dette frem til sin indkaldelse i 1939.
Gerhard var gift og boede med sin kone i Wagstadt, ikke langt fra forældrene.

D. 28. oktober 1939 åbnedes Gerhardts Soldbuch ved 3./II./Schwere-Artillerie-Abteilung 762 i Münster. Gerhards uddannelsesenhed blev 5./II/Artillerie-Ersatz-Abteilung 169 og hans tjenestegrad var Kanonier (kanoner). Efter endt grunduddannelse blev Gerhard overført til 3. batteri ved Schwere-Artillerie-Abteilung 762, som d. 7. februar 1940 blev underlagt 253. Infanterie-Division. Gerhard var i december forinden blevet forfremmet til Gefreiter.
Som soldat i 253. Infanterie-Division deltog Gerhard i invasionen af Belgien og Frankrig i 1940 og december 1940 blev han udnævnt til Unteroffizier (korporal) ved 2. batteri i Schwere-Artillerie-Abteilung 762. I 1940 havde Gerhard orlov 2 gange med en samlet længde på 5 uger og han holdte sin orlov i Wagstadt.

Schwere-Artillerie-Abteilung 762 havde 3 batterier af tunge 15 cm. Felthaubitserog afdelingen blev d. 30. januar 1941 blev enheden omdøbt til IV./Artillerie-Regiment 253.Gerhard blev i den forbindelse underlagt 11. batteri i IV./Artillerie-Regiment 253.

D. 22. juni 1941 invaderede Tyskland Sovjetunionen og 253. Infanterie-Divisionvar under Operation Barbarossa underlagt Heeresgruppe Mitte. Gerhard blev d. 31. oktober 1941 såret af granatsplinter i højre overarm og på dette tidspunkt lå divisionen omkring byen Rshew ved Volga floden. Gerhard blev første gang behandlet på Kriegslazarett 2/608 i Riga.De tyske Kriegslazarett afdelinger på Østfronten havde typisk en kapacitet på 4.000-6.000 sengepladser og behandledeen sammensætning af lægepersonel fra Værnemagten og tysk Røde Kors desværtsårede og meget syge soldater, indtil de var egnede til videre transport –eksempelvis til Tyskland for videre behandling. Senere i december 1941 blev Gerhard overført til Reservelazarett 102 i Küstrin, Wehrkreis III for videre behandling.

I den tyske hær tildeltes soldaterne et såkaldt Verwundetenabzeichen (sårettegn)hvis de gennem fjendtlige handling blev såret og der blev tildelt enten sort, sølv eller guld, alt efter antallet af gange soldaten var blevet såret ellerudskadens omfang.

Gerhard blev i december 1941 tildelt sårettegnet i sort og tildelingen fandt sted på Reservelazarett 102 i Küstrin. I hans Soldbuch signerede stabs- og cheflægen for tildelingen.Frem til d. 10. februar 1942 befandt Gerhard sig på lazarettet og d. 10. februar tog han på orlov til Wagstadt frem til d. 1. marts.I perioden april til maj 1942 gennemgik Gerhard flere undersøgelser og antageligt også genoptræning på forskellige lazaretter. D. 12. maj 1942 blev Gerhard erklæret egnet til tjeneste og sendt fra Reserve-Lazarett Hamm beliggende i Nordrhein-Westfalen til Artillerie-Ersatz-Abeilung II./169 i Hamm.

Gerhard befandt sig i Hamm frem til januar 1943, hvor han blev overflyttet til Artillerie-Ersatz-Regiment 6i Osnabrück. Her fik han d. 26. januar udleveret et Marschdecke(marchtæppe) ved Unterführer-Lehr-Abteilung i Artillerie-Ersatz-Regiment 6. Denne Abteilung (afdeling) var en uddannelsesenhed for underofficerer og Gerhard var antageligt Unteroffizier i denneenhed. Med sin baggrund og erfaringer fra fronten, var Gerhard muligvis en del af uddannelsesinstruktørerne i enheden.

På side 8 i Gerhards Soldbuch fik han på et tidspunkt indført, at han var i besiddelse af to pistoler: en Mauser pistol i kaliber 6,35 mm.(udleveret til ham juni 1944) samt en pistol model 27 i kaliber 7,65. Disse pistoler blev skrevet ind i Gerhards Soldbuch af en Hauptmann, som ligeledes stemplede med enhedens stempel. Stemplet indeholdt feltpostnummeret for 3. batteri ved Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6 i Osnabrück og dermed var Gerhard tilknyttet denne enhed.

Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6 blev i januar 1943 underlagt 166. Infanterie-Division og forflyttet til den vestjyske landsby Ulfborg og ud fra Gerhards lazaretophold på Reserve-Kriegslazarett-Kopenhagen d. 20. marts 1943 kan Gerhard placeres i Danmark og med stor sandsynlighed var han udstationeret i Ulfborg sammen med de øvrige mandskab i Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6. I Ulfborg uddannede enheden artillerister til en række artilleriregimenter, bl.a. Artillerie-Regiment 6 som senerei juni 1944 blev udslettet i det centrale Rusland.

Gerhards tid i Danmark var formentligt et kærkomment afbræk fra den normale tjeneste og ud fra andre soldaterberetninger om ”flødefronten”, var mængden af mejeriprodukter sandsynligvis fristende for ham. Rationeringsmærkerne for smør var populære blandt de tyske soldater og Gerhard havde frem til sin død et afrevet ark med ”smørmærker”liggende i sin Soldbuch–måske han regnede med at få dem brugt?

D. 20. marts 1943 blev Gerhard indlagt på Reserve-Kriegslazarett-Kopenhagen, som var placeret på Frederiksberg i København. I hans Soldbuch anførte lazarettets personale indekstal 18, som dækkede over Grippe (influenza). Gerhard tilbragte en måned i København og blev d. 20. april udskrevet og sendt retur til Ulfborg.

D. 26. juni 1943 indførte batterichefen for 3. batteri ved Artillerie-Ausbildungs-Abteilungfølgende i Gerhards Soldbuch:

Inhaber is Festbesoldeter der N.S.D.A.P. Hitlerjugend Gebiet Südetenland. Reichenberg/Südetenland.”

Denne passage blev indført, idet Gerhard ved siden af sin militære karriere var ansat ved Hitlerjugends stab i Reichenberg (i dag Liberec) beliggende i Südeterlandet.Gerhards rolle ved Hitlerjugend vides ikke men med hans baggrund og erfaring som frontsoldat, kan han have været involveret i træning og militaristisk uddannelse.

D. 29. juli 1943 blev Gerhard på ny indlagt på lazarettet i København, denne gang med Keuchhusten (kighoste) og han var indlagt frem til d. 21. august 1943.

Gerhard befandt sig i Ulfborg frem til sommeren 1944og han blev i foråret d. 20. april 1944 tildelt Kriegsverdienstkreuz II Klasse mit Schwerter(krigsfortjenestekorset 2. klasse med sværd). På side 22 i Gerhards Soldbuch noterede Gerhards batterichef medaljen på vegne af Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark (Værnemagtens øverstbefalende i Danmark) og stemplede med enhedens feltpoststempel –feltpostnummer 03586D.

Billedet i Gerhards Soldbuch blev formentligt taget omkring d. 20. april 1944 i Ulfborg, idet Gerhard på billedet bar det sort/rød/hvide bånd til krigsfortjenestekorset, som han havde fået tildelt d. 20. april. Gerhard fortsatte sin tjeneste i Ulfborg og blev d. 1. juli 1944 udnævnt til Reserveoffizier-Bewerber (reserveofficers aspirant) ved 3. batteri/Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6. På billedet bar Gerhard endvidere sit sårettegn i sort, Hitlerjugend medlemsnål samt en udmærkelse indenfor militær idræt.

Af Gerhards Soldbuch fremgår det ikke, at han nåede at komme på officersskole og blive udnævnt.

Gerhard tog d. 16. august 1944 på 7 dages orlov til hjembyen Wagstadt og hvorvidt han på dette tidspunkt var klar over, at han ville blive sendt tilbage til 11. batteri i IV./Artillerie-Regiment 253 vides ikke. Bagerst i Gerhards Soldbuch gemte han en tot blondt hår som antageligt var fra hans kone. Hvornår han lagde hårtotten i sin Soldbuch vides ikke.

Henover foråret 1944 var 253. Infanterie-Division, i stærk kontrast til Gerhards tilværelse i Ulfborg, involveret i hårde kampe i det nordvestlige Ukraine begyndende ved Brest-Litowsk. Divisionen måtte henover sommeren 1944 rykke fra stillingerne i Kowel mod Weichselborgen og Beskiderne i Galicien (i dag delt mel. Polen & Ukraine). Bjergkæden skulle danne rammerne om et nyt forsvar bestående Heergruppe Heinrici, herunder 1. Skijäger-Division. I august 1944 opstod der kampe i Slovakiet, hvor bl.a. slovenske kommunister gjorde opstand mod det facistiske styre, som førte til, at russerne ændrede i deresplaner for en ny stor offensiv mod vest. Russerne valgte at indsætte deres forstærkede 4. Ukrainske Front sammen deres 38. Arme mod de befæstede tyske stillinger Karpatenpassetfra nord. Målet var i første omgang den slovenske by Presovmen for at komme frem til Presov, måtte de russiske enheder igennem bjergpassene ved Beskiderne. Den russiske hærledelse havde afsat 5 dage til operationen.

Den russiske offensiv indledtes d. 8. september 1944 og vanen tro, blev angrebet langs den 10 kilometer brede frontlinje indledt med mere end 2 timers gigantisk trommeild fra 1.500 sovjetiske kanoner.

Den russiske operation stødte hurtigt ind i uventet hård tysk modstand og ved højdedrag nummer 534 nordvest for Dukla blev en af de blodigste kampe udkæmpet fra d. 10. til d. 20. september. Højdedraget faldt skiftevis i tyske og russiske hænder 20 gange indenfor de 10 dage.

253. Infanterie-Divisionblev midt oktober 1944 sendt med tog fra Kielce mod Gorlice ogplaceret nord for Ozenna bjergpasset ved landsbyen Huta-Polanska. Her forsvarededivisionen flere højdedrag, der var nummererede. Kampene var intensive og i bogen omkring de tyske skijægere, som angives under kildehenvisninger, beskrives de blodige kampe i detaljer gennem øjenvidneberetninger.

I begyndelsen af oktober 1944 indledte russerne den sidste del af deres offensiv og 253. Infanterie-Division blev i den forbindelse udsat for hårde angreb.11. batteri i IV./Artillerie-Regiment 253 var på det tidspunkt antageligt placeret omkring høj 688, idet Gerhard blev dræbt d. 9. oktober i området Ciechaniaved den lille landsby Huta-Polanska, som lå umiddelbart øst for højdedrag 688.

Omstændighederne omkring Gerhards død kendes ikke men hans lig blev formentligt bjerget af kammeraterne, idet Gerhards Soldbuch overlevede kampene. Høj 688 blev indtaget af russerne d. 26. oktober 1944 men senere tilbageerobret af enheder fra 1. Skijäger-Division.

Soldbuchen er i dag i en dårlig forfatning og med tydelige vandskader. Om vandskaderne skyldes regnvejr vides ikke.

Gerhard ligger i dag begravet i den slovenske by Zborov.

253. Infanterie-Division og de øvrige tyske enheder led betydelige tab under de voldsomme kampe ved Beskiderne. Det præcise tabstal findes ikke men tjekkiske historikere estimerer det til op i mod 61.000 døde tyskere og 131.000 døde russere.

Kildehenvisninger

Die deutschen Skijäger –von der Anfängen bis 1945, Georg Gunter, Nebel Verlag GmbH, Eggolsheim

253. Infanterie-Division –Weg und Ende einer rheinisch-westfälischen Division im Osten, Clemens Freiherr von Bönninghaus, udgivet privat 1972

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de

 Tak til Facebook-netværket omhandlende Soldbücher & Wehrpässer samt internet forum Wehrmacht-awards.com for bistand til tydning af inskriptionerne.