“Fritz”

Fritz var årgang 1902 og kom fra den tyske by Schlitz i Hessen. Fritz var ikke gift og havde formentligt ingen børn, da han d. 15. juli 1940 mødte op på Wehrbezirkskommando Gotha og fik udstedt sit Wehrpaß. Som nærmeste pårørende angav Fritz sin mor, Frieda, idet hans far var død i 1938.
Fritz var uddannet bager og konditor men arbejdede som tjener inden krigen og han boede sammen med sin mor tæt på Gotha.
15. juli 1940 blev Fritz indkaldt til session og på sessionen fandt militærlægen ham egnet til krigstjeneste men Fritz blev med al sandsynlighed sendt hjem igen, da Værnemagten ikke havde brug for ham på dette tidspunkt i krigen. Det fik den.

Den 3. februar 1941 blev Fritz indkaldt til militærtjeneste og han blev overført til 19. kompagni ved Luftgau-Nachrichten-Regiment (motorisiert) 11 i Godshorn, hvor han efter 3 ugers rekruttid aflagde sin militæred, den 22. februar. I løbet af de 3 ugers rekruttid blev Fritz uddannet på det tyske gevær Karabiner 98 k gevær samt i brugen af gasmaske og han gennemgik en funktionsuddannelse som Flugmelder. En Flugmelder arbejde i bl.a. Luftwaffes pejlestationer, hvor opgaven gik ud på at pejle allierede flyvemaskiner og indrapportere deres positioner, således Luftwaffes jagerfly kunne finde og nedkæmpe dem.
Efter 3 ugers rekruttid blev Fritz overført til 8 deling ved Flugmelde-Reserve-Kompanie 11 og indsat i ”Heimatskriegsgebiet” (hjemmefronten) i området omkring Gotha. Fritz arbejde bl.a. med flykending, hvilket blev indført i hans Wehrpaß på side 21.

Den 11. august 1941 blev Fritz overført til 13. kompagni ved Luftgau-Nachrichten-Regiment 11 og i denne forbindelse blev han midt i november 1941 forflyttet til Danmark.
I Danmark forrettede Fritz tjeneste på en af Luftwaffe’s mange pejlestationer, inden han igen blev forflyttet til en anden enhed, denne gang 23. kompagni ved Luftnachrichten-Flugmelde-Regiment 101.

På den fremragende hjemmeside www.luftkrig1939-45.dkaf Carsten Petersen, forefindes et dokument, som placerer det 23. kompagni i Kolding i juni 1944 og dermed var Fritz udstationeret i Kolding mens han befandt sig i Danmark. Enheden indgik i det tyske natjægerforsvar i Danmark. Et link til yderligere læsning omkring enheden finder I her: http://www.luftkrig1939-45.dk/pdf/August_1944/004.pdf

Fritz forrettede tjeneste i Kolding frem til den 11. juli 1944 og tiden i Kolding må alt andet lige havde stået i stærk kontrast til Fritz’ kommende tjenestested.

  1. juli 1944 blev Fritz overført til enheden Luftwaffe-Wachbataillon BII. Umiddelbart lyder enheden ikke af noget særligt men Luftwaffe-Wachbataillon BII var en del af vagtenheden i Mittelbau koncentrationslejr komplekset.

I 1943 havde Rigsminister for Våben og Ammunition Albert Speer overfor SS-Reichsführer Heinreich Himmler ytret, at der i rustningsindustrien var stadigt større behov for bl.a. vagtpersonale. Speer foreslog Himmler, at man kunne udkommandere de ældre soldater fra Værnemagten til vagttjeneste i arbejdslejrene hvilket Himmler ikke var afvisende over for.

Mittelbau komplekset var blot et af mange hvor jøder, sigøjner og krigsfanger samt øvrige internerede agerede arbejdskraft i den tyske rustningsindustri. Total talte Mittelbau komplekset mere end  Fangerne var internerede fra flere forskellige koncentrationslejre men koncentrationslejren Buchenwald ”leverede” en stor del af fangerne til Mittelbau komplekset.
I marts 1944 havde Luftwaffe og SS forhandlet sig til en aftale om bevogtningsmandskab til Mittelbau komplekset, idet Mittelbau primært var underleverandør af bl.a. våbensystemer og flymotorer til Luftwaffe. Af aftalen fremgik det, at SS i løbet af foråret skulle tilføres 750 Luftwaffe soldater til bevogtning af ca. 5.000 fanger i Mittelbau komplekset. I april 1944 var underlejrene Rottleberode og Harzunge udelukkende bevogtet af Luftwaffe soldater.

Henover foråret steg antallet af Luftwaffe soldater i Mittelbau og på sit højeste udgjorde de langt over halvdelen af vagtmandskabet i Mittelbau.
I løbet af sommeren 1944 blev der i stadig større grad overført værnemagtssoldater til de tyske koncentrationslejre, idet Adolf Hitler i maj ved et dekret havde befalet 10.000 soldater fra hæren blev stillet til rådighed for SS med den begrundelse, at ikke-front enheder skulle bistå SS i bevogtningsarbejdet i arbejdslejrene. Dette førte til, at en række enheder, herunder 23. kompagni fra Luftnachrichten-Flugmelde-Regiment 101.

Fritz blev d. 11. juli 1944 overført til 3. kompagni ved Luftwaffe-Wachbataillon BII, som var Luftwaffes egen vagtbataljon i Mittelbau lejren og denne vagtbataljon stod til rådighed for SS-Baubrigade III og IV samt Ellrich-Juliushütte og Harzungen lejrene.

I august 1944 havde SS-Obergruppenführer og civilingeniør Hans Kammler, som bl.a. var ansvarlig for V2-projekterne, over for Luftwaffe jægerstaben gjort klart, at de tjenestegørende Luftwaffe soldater i tilknyttet arbejdslejrene senest midt august skulle være overført til SS. I lejrene blev den formelle overførsel imidlertid sat til 1. september 1944.

Fritz blev således optaget i SS d. 1. september 1944 og i den forbindelse optaget i 3. kompagni ved SS-Wachkommando Mittelbau. I bogen Produktion des Todes af Jens-Christian Wagner citeres en Luftwaffe soldat, som gjorde tjeneste i Mittelbau i denne periode, for at udtales sig omkring SS-soldaternes syn på de Luftwaffe soldater, som blev optaget i SS. Blandt SS blev Luftwaffe soldaterne kaldt ”slipsesoldater” hvilket bekræfter at forholdet mellem de ”rigtige” SS-soldater og Luftwaffe folkene ikke altid var fri for konflikter.

Til trods for at Luftwaffe soldaterne var optaget i SS fra september 1944, blev de ikke iklædt SS uniformer førend tidligt 1945. Gennemsnitsalderen ved soldaterne i vagtkommandoen var relativ høj, idet majoriteten var mellem 40 og 50 år gammel og dermed var de rundt cirka 20 år ældre end de fleste fanger, som de bevogtede.
På tidspunktet for sin overførsel til Mittelbau var Fritz 42 år gammel.

Som udgangspunkt var SS-vagterne i KZ-lejrene organiseret under SS-Totenkopfsturmbann men for SS-Baubrigade III og IV i Mittelbau-lejren samt underlejrene Ellrich-Juliushütte og Harzungen var SS-vagtkommandoen ikke officielt underlagt SS-Totenkopfsturmbann.
I begyndelsen af September blev disse enheder imidlertid indrullet i SS-Totenkopfsturmbann og dette skete med virkning fra 1. oktober 1944.

I Fritz Wehrpaß på side 12 anføres 3. kompagni ved SS-Totenkopfsturmbann Mittelbau som tjenestested pr. 1. oktober 1944 og dermed gjorde Fritz tjeneste i en af nævnte enheder, som oprindeligt ikke var en del af SS-Totenkopfsturmbann. Vagtpersonalt fungerede som vagter i lejrens ydre dele og var således ikke en del af det indre vagtpersonale.

Man skal ikke glemme, at Mittelbau komplekset var en lejr for tvangsarbejdere. Flere af tvangsarbejderne var russiske og polske krigsfanger og mange blev efter tvangsarbejde i Mittelbau sendt videre til lejre som Buchenwald og Sachsenhausen.
I Mittelbau foregik der regelmæssige afstraffelser og mord på de indsatte og efter krigen blev en lang række tidligere vagter og tilknyttet personel fra Mittelbau idømt dødsstraffe og lange fængselsdomme.

I januar 1945 blev en del af vagtmandskabet i Mittelbau-lejren overført til tjeneste i Sachsenhausen-lejren hvor en række danskere var interneret. Her blev Mittelbau-vagterne indsat i Sachsenhausen lejrens Baubrigade (byggebrigade) og eftersom Fritz per 1. januar 1945 gjorde tjeneste ved 3. kompagni i SS-Totenkopf-Wachbataillon Sachsenhausen.
Ved sin ankomst til Sachsenhausen lejren blev Fritz sandsynligvis iklædt SS-uniformering og først her blev der i hans Wehrpaß noteret, at han pr. 1. september 1944 var optaget i SS som SS-Rottenführer.
Manden der indførte dette i Fritz Wehrpaß var SS-Hauptsturmführer August Kolb, som efter krigen blev idømt flere fængselsdomme for krigsforbrydelser begået i Sachsenhausen lejren og senere døde i mens han sad fængslet.

I april 1945 iværksatte tyskerne en evakuering af Sachsenhausen, idet Den Røde Hær i al hast rykkede nærmere, og Fritz blev i den forbindelse transporteret vestpå. Han havnede i byen Stendal, som bl.a. havde huset den tyske faldskærmsjægerskole og senere Luftwaffe Jagdgeschwader 7.
Stendal blev midt i april omringet af amerikanerne og Fritz blev taget til fange d. 13. april 1945 af amerikanske styrker.

Fritz endte sin krig i krigsfangelejren ”Depot 131” beliggende i Clermont-Ferrand, Frankrig hvor han sad i fangeskab frem til 1. november 1947. Herefter blev han overført til arbejdstjeneste i Frankrig.

Fritz vendte tilbage til Tyskland efter endt krigsfangeskab og han bosatte sig i Frankfurt am Main hvor han var registreret så sent som 1964.

Kilder

Omkring Luftwaffes funktion i Mittelbau samt forholdene i Mittelbau har jeg benyttet mig af bogen Produktion des Todes: Das KZ Mittelbau-Dora af Jens-Christian Wagner.

I bogen Das Personenlexikon zum Dritten Reich: Wer war was vor und nach 1945 (Die Zeit des Nationalsozialismus) af Ernst Klee har jeg fundet detaljer omhandlende August Kolb.

En særlig tak skal lyde til Das Bundesarchiv i Freiburg, Tyskland for oplysninger om Fritz’ krigsfangeskab og liv efter krigen.

“Carl”

Carl kom fra München hvor han blev født i 1902. Som teenager oplevede Carl efterfølgerne ved krig og det kaos, som fulgte i kølvandet efter Første Verdenskrig. D. 3. april 1943 blev Carl som 41-årig indkaldt til militærtjeneste ved den tyske Værnemagt og på dette tidspunkt var han gift med Maria, som han boede sammen med i München.
Carl gennemgik sin rekruttid ved Stammkompanie / Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7, som holdt til på kasernen i byen Freising nord for München.

Efter end rekruttid blev Carl overført til 1. kompagni ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7, hvor han befandt sig frem til december 1943. Under sin tid ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7 gennemgik Carl formentligt forskellige former for militær uddannelse, idet enheden udelukkende fungerede som en uddannelsesenhed. Under tiden ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7 fik Carl udleveret flere typer våben, heriblandt det tyske 98K og det tjekkiske gevær vz. 24. D. 27. juli fik Carl udleveret et 98K gevær med tilhørende kikkertsigte, hvilket blev noteret på side 8a i hans Soldbuch (98K mit Ziel.).
På side 15 i Carls Soldbuch fik han d. 1. december 1943 et kontrolstempel fra Grenadier-Regiment 713. Grenadier-Regiment 713 var underlagt 416. Infanterie-Division, der tjente som sikringsstyrke i Danmark. Carl blev sandsynligvis uddannet ved Landesschützen-Ersatz-Bataillon 7 fra april til omkring december 1943 hvor han blev forflyttet til Danmark. Dette understøttes af kontrolstemplet på side 15.

Selvom Festungs-Infanterie-Regiment 713 i august 1943 havde fået betegnelsen Grenadier-Regiment 713, havde enheden med al sandsynlighed ikke fået udskiftet stemplerne i december 1943, hvilket forklarer, hvorfor der på side 4 i Carls Soldbuch blev indført 3. kompagni / Festungs-Infanterie-Regiment 713 som tjenestested.

I forlængelse heraf blev følgende noteret følgende under Carls tjenestested:

Bodenständiges Personal der 416. Infanterie-Division für feste Verteidigungsanlagen. Festungs-Kompanie-Hirtshals.

På dansk:

Jordpersonel underlagt 416. Infanterie-Division til befæstning af forsvarsanlæg. Befæstningskompagni Hirtshals.

Carls kompagni fungerede dermed som befæstningskompagni i den nordjyske by Hirtshals og under sin tid i Hirtshals blev Carl d. 1. januar 1944 forfremmet til Obergrenadier.

I oktober 1944 blev 416. Infanterie-Division forlagt til Vestfronten, hvor divisionen blev indsat mod den amerikanske general Patton’s 3. Armé. På side 17 i Carls Soldbuch blev der inden indsættelsen noteret, at Carl var tjenestegørende ved 3. kompagni Grenadier-Regiment 713.
På Vestfronten blev Carl d. 10. november ramt af skud og såret. Efterfølgende blev han bragt til Kriegslazarett 1/604, hvor han befandt sig frem til d. 18. november. På side 12-13 i Carls Soldbuch blev lazaretinformationerne noteret og d. 18. blev Carl sendt med lazarettog til Reserve-Lazarett III i Tübingen syd for Stuttgart. Her blev Carl indlagt på lazarettets kirurgiske afsnit d. 21. november 1944 frem til d. 21. marts 1945. D. 21. marts 1945 blev Carl forflyttet til Reservelazarett Tutzing, Beringerheim beliggende sydvest for München. På side 23 i Carls Soldbuch fik han d. 11. april 1945 tildelt orlog som følge af endt tjenestetid frem til d. 8. juni 1945.

Carl var til trods for sit sår heldig, idet han kun nåede at gøre tjeneste på Vestfronten i en måned, inden han blev hårdt såret. Hans ophold på lazarettet var med al sandsynlighed med til at rede hans liv. Resten af Carls enhed endte krigen i amerikansk fangeskab, hvilket Carl undgik.

Kilder

Tessin, Georg: Verbände und Truppen der deutschen Wehrmacht und der Waffe-SS im Zweiten Weltkrieg 1939 – 1945 (bind 10)

“August”

Billeder af Augusts Soldbuch nederst på siden.

August blev født i 1906 og var gift med Elfriede. Parret var bosat i Trautenau /Südeterlandet og her arbejdede August som kemitekniker før sin militærtjeneste.

August blev knapt 3 år efter den tyske besættelse af Danmark, d. 01.04.1943, indkaldt til militærtjeneste ved Stammkompanie / Grenadier-Ersatz-Bataillon 193 i Detmold. Efter endt rekruttid blev han overført til 2. kompagni / Grenadier-Ausbildungs-Bataillon, som 3 måneder forinden var forlagt til Aalborg. Efter ankomsten til Aalborg blev August overført til Nachrichten-Betriebs-Kompanie Dänemark, som var underlagt 416. Infanterie-Division. Augusts enhed var formentligt placeret i Nordjylland, idet August fra Værnemagtens depot i Thisted på et tidspunkt fik udleveret en ny feltjakke samt andre udrustningsgenstande. Enheden havde ansvaret for drift af bl.a. signaltjenestens radioer i Danmark.

416. Infanterie-Division blev opstillet 20.12.1941 i den tyske by Braunschweig og division var tiltænkt en funktion som besættelsesstyrke i Danmark. Divisionen havde flere såkaldte ”østenheder”, som primært blev udgjort af folketyskere fra det østlige Europa samt russere. Russerne blev samlet i Grenadier-Regiment 714 samt andre enheder, i alt 4 bataljoner.
D 4. oktober 1944 blev divisionen forlagt til Vestfronten, med undtagelse af de 4 russiske bataljoner, og her kæmpede divisionen imod de allierede styrker fra området omkring Saarpfalz og tilbage til Hunsrück ved Rhinen, hvor divisionen gik i amerikansk krigsfangeskab.

August gennemgik d. 18. februar 1944 en duelighedsundersøgelse ved militærlægen ved Grenadier-Regiment 712, hvor han blev erklæret egnet til fronttjeneste. Regimentet var underlagt 416. Infanterie-Division og en af enhederne, som blev forflyttet til Vestfronten i oktober 1944. D. 1. september 1944 stemplede kompagnichefen for Infanterie-Nachrichten-Ausbildungs-Kompanie 3 på side 15 i Augusts Soldbuch (kontrolstempel) og August var dermed ikke længere en del af Nachrichten-Betriebs-Komapnie Dänemark i efteråret 1944 men derimod Infanterie-Nachrichten-Ausbildungs-Kompanie 3.

August blev ikke forflyttet til Vestfronten sammen med 416. Infanterie-Division i oktober 1944, idet han den 5. februar 1945 blev indlagt på lazarettet Kranken-Sammelstelle 2./790 med skudsår. Kranken-Sammelstelle 2./790 var et mobilt lazaret og på flere internetfora, heriblandt det tyske wehrmacht-forum.de, nævnes den sydpolske by Zakopane i forbindelse med Kranken-Sammelstelle 2./790. Zakopane er en by i det sydlige Polen tæt på Beskiderne og op ad den slovenske grænse.

Desværre er kilderne yderst sparsomme omkring Infanterie-Nachrichten-Ausbildungs-Kompanie 3 men qua lazaretinformationerne var enheden i 1945 formentligt underlagt Heeresgruppe A (senere Mitte).

14. marts fik August tildelt det tyske Verwundetenabzeichen in Schwarz (det tyske såretegn i sort) for sit første skudsår.August befandt sig ved Kranken-Sammelstelle 2./790 frem til d. 10. april 1945, hvor han efter en lægekontrol blev erklæret egnet til troppetjeneste og overført til Feld-Genesungs-Kompanie 49 frem til d. 20. april (rekreationsophold).

På side 4 i August Soldbuch blev følgende noteret d. 21. april 1945:

Am 21.4.45 in Glatz Wehrmacht Sammelstelle gemeldet, am 22/4 weitergeleitet an Marschkomp. 107.

Friedak, i.V. (signatur) Oberleutnant”.

På dansk:
Meldt på Glatz Wehrmacht Sammelstelle d. 21.4.45, sendt videre til Marschkomp. 107 d. 22/5.

Glatz var navnet for den sydvestpolske by Klodzko i Det Tredje Rige og her havde den tyske Værnemagt et opmarchområde.

 

Hvad der skete med August herefter er uklart men han blev formentligt såret for anden gang i forbindelse med kampene mod Den Røde Hær, idet han d. 2. maj 1945 blev modtaget på Luftwaffe-Lazarett-Warschau-Schönhof i det nordvestligste Polen. Det er uvist om August nåede frem til Marschkompanie 107 eller om han blev såret på sin vej dertil.

26. juni 1945 fik August ”1 Tag Erhohlung” (1 dags rekreation) tildelt og dette blev indført på side 24 i hans Soldbuch med stempel fra det tyske by Northeim. Dermed afsluttede August sin 2-årige militærtjeneste under Anden Verdenskrig som en såret – men levende – veteran.

 

 

Kilder:

Tessin, Georg: Verbände und Truppen der deutschen Wehrmacht und der Waffe-SS im Zweiten Weltkrieg 1939 – 1945 (bind 4 & 10)

Tak til Facebook-netværket omhandlende Soldbücher & Wehrpässer samt internet forum Wehrmacht-awards.com for bistand til tydning af inskriptionerne.

“Hans-Hermann”

Hans-Hermanns skæbne er på mange måder repræsentativ for historiefortællingen om den tyske ungdoms skæbne i årene 1933 – 1945. Tysk ungdom var stærkt repræsenteret på frontlinjerne og generationen betalte ofte den højeste pris i form af lemlæstelse eller døden. Efter krigen måtte den hårdt prøvede krigsgeneration omstille sig til en hverdag uden nationalsocialisme og krig. En hverdag i et ødelagt Tyskland, som snart blev splittet imellem liberalisme og kommunisme. Hans-Hermanns fortælling giver læseren et unikt indblik i livet som barn og ung mand i det Tredje Rige.

God læselyst.

Hans-Hermann blev født juli 1924 i landsbyen Kransmoor beliggende mellem Bremerhaven og Bremen. I en alder af 9 år blev Hans-Hermann optaget i organisationen Jungvolk, som var en underorganisation af Hitlerjugend. Jungvolk organisationen var for drenge under 14 årsalderen mens Hitlerjugend var for drenge i alderen 14 til 18 år.

Hans-Hermann blev tilknyttet Fähnlein Heise, som bedst kan oversættes til Afdeling Heise. Af Hans-Hermanns medlemsbog fra Jungvolkfremgår det endvidere, at Fähnlein Heisevar tilknyttet Hitlerjugend Oberbann 3/7i Hannover. Hans-Hermanns medlemsnummer var 608251 og dette medlemsnummer fulgte med ham, da han d. 30. januar 1938 i en alder af knapt 14 år blev optaget i Hitlerjugend. I Jungvolk fik Hans-Hermann hver måned gennem årene udleveret sparemærker, som han kunne benytte som betalingsmiddel.

Ved overgangen til Hitlerjugend fik Hans-Hermann tildelt et bevis på sit medlemskab af Jungvolk, hvoraf det fremgik, at han havde rang af Hordenführer.

På forsiden af Hans-Hermanns bevis fra Jungvolk står der følgende:

Vor uns liegt Deutschland, In uns marschiert Deutschland, und hinter uns kommt Deutschland! Adolf Hitler

På dansk kan dette oversættes til:

Foran os ligger Tyskland, i os marcherer Tyskland, og bag os kommer Tyskland! Adolf Hitler

I Jungvolk og Hitlerjugend blev de unge drenge nogle gange om ugen trænet i militære og ikke-militære færdigheder sideløbende med en politisk skoling i nationalsocialismen, hvormed deres grundopfattelse af hele det tyske samfund blev dannet ud fra et nationalsocialistisk synspunkt.

Hitlerjugend havde Hans-Hermann rang af Hordenführer, hvilket fremgår af hans Führerausweis fra Hitlerjugend.

I en alder af 18 blev Hans-Hermann d. 15. Oktober 1942 indkaldt til militærtjeneste ved Stammkompanie-Panzerjäger-Ersatz-Abteilung 20 i Bremen. Hans Soldbuch indledtes med personlige detaljer om Hans-Hermanns uddannelse, hans højde på 168 cm. og hans skostørrelse. Hans-Hermann havde inden sin militærtjeneste arbejdet som mekaniker, hvilket hans kompagnichef noterede i Soldbuchen.

Efter 8 ugers grunduddannelse på kasernen i Hamborg, blev Hans-Hermann overført til 1. kompagni ved Panzerjäger-Abteilung 269, som i november 1942 var blevet forflyttet fra kampskuepladsen ved Wolchow floden til det mere fredelige Norge. Panzerjäger-Abteilung 269 var i Norge udstationeret i byen Ådland.

Mens Hans-Hermann var i Norge, blev han overflyttet til 2. kompagni i Panzerjäger-Abteilung 269, som var udstationeret i byen Arna tæt på Bergen. Tiden i Arna var for soldaterne præget af idyl og gode indkvarteringsforhold og rolige omgivelser, som stod i stærk kontrast til kampene på Østfronten få måneder forinden. Tiden fordrev soldaterne med brevskrivning, vagttjeneste og uddannelse.
Under sin tid i Norge tog Hans-Hermann billedet som vises i nedenstående galleri. Læg mærke til fjord og fjelde i baggrunden.

I august 1943, mens han stadig var i Norge, blev Hans-Hermann forfremmet til Gefreiter og på dette tidspunkt var Hans-Hermann og resten af 2. kompagni Panzerjäger-Abteilung 269 blevet forflyttet til Mjøsa søen ved Lillehammer.

Hans-Hermann blev d. 1. april 1944 udnævnt til Unteroffizier-Gefreiter, som bedst kan oversættes til befalingsmandselev og dette var han i 2 måneder frem til d. 1. juni 1944, hvor han blev udnævnt til Unteroffizier (korporal). Forfremmelsen til Unteroffizier-Gefreiter blev underskrevet af kompagnichefen for 2. kompagni, Hauptmann Tiedemann. Med udnævnelsen sluttede den fredelige tid i Norge, da 269. Infanterie-Division i oktober 1944 blev forflyttet til Alsace-regionen. I oktober 1944 fik Hans-Hermann udleveret et kompas og en håndkikkert og disse blev indført i hans Soldbuch.

I Alsace deltog 269. Infanterie-Division, herunder Panzerjäger-Abteilung 269 i nogle meget hårde kampe mod de vestallierede styrker ved Vogesen, La Bresse samt Bramont-, Busang og Odernpasset.

Hans-Hermann kæmpede sandsynligvis i 2. kompagni Panzerjäger-Abteilung 269 frem til november 1944, hvor Panzerjäger-Abteilung 716 blev opstillet i Alsace. Ved opstillingen af Panzerjäger-Abteilung 716 havde enheden brug for erfarent personel og qua Hans-Hermanns rang og militære erfaring, blev han antageligt overflyttet fra Panzerjäger-Abteilung 269 et tidspunkt i november 1944. I Hans-Hermanns Soldbuch blev 1. kompagni i Panzerjäger-Abteilung 716 indført som nuværende Feldtruppenteil og Hans-Hermann gjorde sandsynligvis tjeneste ved denne enhed frem til krigens afslutning i 1945.

Panzerjäger-Abteilung 716 var underlagt 716. Infanterie-Division og denne division var i november 1944 en sammenblanding af en lang række decimerede enheder, som efter hårde kampe i det vestlige Frankrig ikke havde tilstrækkeligt med mandskab til at agere som selvstændige kampenheder.

Hans-Hermanns nærmere tjenesteforhold under tiden ved Panzerjäger-Abteilung 716 kendes ikke men han gik med al sandsynlighed i amerikansk krigsfangeskab ved Schwaben sammen med resterne af d. 19. Arme, som Panzerjäger-Abteilung 716 i 1945 var underlagt.

Hans-Hermann overlevede krigen og døde i 2005.

 

Kildehenvisninger

Geschichte der 269. Infanterie-Division, H. Römhild, forlaget Podzun-Verlag, Bad Nauheim (1967)

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de

Tak til Facebook-netværket omhandlende Soldbücher & Wehrpässer samt internet forum Wehrmacht-awards.com for bistand til tydning af inskriptionerne.