“Gerhard”

Denne fortælling tager udgangspunkt i en Soldbuch tilhørende ”Gerhard” og er et eksempel på de billeder vi kan male ud fra simple informationer i den tyske Soldbuch.
Af hensyn til eventuelle nulevende efterkommere har jeg valgt at tilsløre personfølsomme oplysninger. Udover egne observationer er dette indlæg også baseret på øvrige kilder, som angives sidst i indlægget.

”Gerhard” blev født i 1914 i byen Wagstadt(i dag Bílovec) beliggende i den del af Tjekkiet, der efter 1918 blev navngivet Südeterlandet. Af profession var Gerhardt uddannet elektromekanikerog han arbejdede antageligt med dette frem til sin indkaldelse i 1939.
Gerhard var gift og boede med sin kone i Wagstadt, ikke langt fra forældrene.

D. 28. oktober 1939 åbnedes Gerhardts Soldbuch ved 3./II./Schwere-Artillerie-Abteilung 762 i Münster. Gerhards uddannelsesenhed blev 5./II/Artillerie-Ersatz-Abteilung 169 og hans tjenestegrad var Kanonier (kanoner). Efter endt grunduddannelse blev Gerhard overført til 3. batteri ved Schwere-Artillerie-Abteilung 762, som d. 7. februar 1940 blev underlagt 253. Infanterie-Division. Gerhard var i december forinden blevet forfremmet til Gefreiter.
Som soldat i 253. Infanterie-Division deltog Gerhard i invasionen af Belgien og Frankrig i 1940 og december 1940 blev han udnævnt til Unteroffizier (korporal) ved 2. batteri i Schwere-Artillerie-Abteilung 762. I 1940 havde Gerhard orlov 2 gange med en samlet længde på 5 uger og han holdte sin orlov i Wagstadt.

Schwere-Artillerie-Abteilung 762 havde 3 batterier af tunge 15 cm. Felthaubitserog afdelingen blev d. 30. januar 1941 blev enheden omdøbt til IV./Artillerie-Regiment 253.Gerhard blev i den forbindelse underlagt 11. batteri i IV./Artillerie-Regiment 253.

D. 22. juni 1941 invaderede Tyskland Sovjetunionen og 253. Infanterie-Divisionvar under Operation Barbarossa underlagt Heeresgruppe Mitte. Gerhard blev d. 31. oktober 1941 såret af granatsplinter i højre overarm og på dette tidspunkt lå divisionen omkring byen Rshew ved Volga floden. Gerhard blev første gang behandlet på Kriegslazarett 2/608 i Riga.De tyske Kriegslazarett afdelinger på Østfronten havde typisk en kapacitet på 4.000-6.000 sengepladser og behandledeen sammensætning af lægepersonel fra Værnemagten og tysk Røde Kors desværtsårede og meget syge soldater, indtil de var egnede til videre transport –eksempelvis til Tyskland for videre behandling. Senere i december 1941 blev Gerhard overført til Reservelazarett 102 i Küstrin, Wehrkreis III for videre behandling.

I den tyske hær tildeltes soldaterne et såkaldt Verwundetenabzeichen (sårettegn)hvis de gennem fjendtlige handling blev såret og der blev tildelt enten sort, sølv eller guld, alt efter antallet af gange soldaten var blevet såret ellerudskadens omfang.

Gerhard blev i december 1941 tildelt sårettegnet i sort og tildelingen fandt sted på Reservelazarett 102 i Küstrin. I hans Soldbuch signerede stabs- og cheflægen for tildelingen.Frem til d. 10. februar 1942 befandt Gerhard sig på lazarettet og d. 10. februar tog han på orlov til Wagstadt frem til d. 1. marts.I perioden april til maj 1942 gennemgik Gerhard flere undersøgelser og antageligt også genoptræning på forskellige lazaretter. D. 12. maj 1942 blev Gerhard erklæret egnet til tjeneste og sendt fra Reserve-Lazarett Hamm beliggende i Nordrhein-Westfalen til Artillerie-Ersatz-Abeilung II./169 i Hamm.

Gerhard befandt sig i Hamm frem til januar 1943, hvor han blev overflyttet til Artillerie-Ersatz-Regiment 6i Osnabrück. Her fik han d. 26. januar udleveret et Marschdecke(marchtæppe) ved Unterführer-Lehr-Abteilung i Artillerie-Ersatz-Regiment 6. Denne Abteilung (afdeling) var en uddannelsesenhed for underofficerer og Gerhard var antageligt Unteroffizier i denneenhed. Med sin baggrund og erfaringer fra fronten, var Gerhard muligvis en del af uddannelsesinstruktørerne i enheden.

På side 8 i Gerhards Soldbuch fik han på et tidspunkt indført, at han var i besiddelse af to pistoler: en Mauser pistol i kaliber 6,35 mm.(udleveret til ham juni 1944) samt en pistol model 27 i kaliber 7,65. Disse pistoler blev skrevet ind i Gerhards Soldbuch af en Hauptmann, som ligeledes stemplede med enhedens stempel. Stemplet indeholdt feltpostnummeret for 3. batteri ved Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6 i Osnabrück og dermed var Gerhard tilknyttet denne enhed.

Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6 blev i januar 1943 underlagt 166. Infanterie-Division og forflyttet til den vestjyske landsby Ulfborg og ud fra Gerhards lazaretophold på Reserve-Kriegslazarett-Kopenhagen d. 20. marts 1943 kan Gerhard placeres i Danmark og med stor sandsynlighed var han udstationeret i Ulfborg sammen med de øvrige mandskab i Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6. I Ulfborg uddannede enheden artillerister til en række artilleriregimenter, bl.a. Artillerie-Regiment 6 som senerei juni 1944 blev udslettet i det centrale Rusland.

Gerhards tid i Danmark var formentligt et kærkomment afbræk fra den normale tjeneste og ud fra andre soldaterberetninger om ”flødefronten”, var mængden af mejeriprodukter sandsynligvis fristende for ham. Rationeringsmærkerne for smør var populære blandt de tyske soldater og Gerhard havde frem til sin død et afrevet ark med ”smørmærker”liggende i sin Soldbuch–måske han regnede med at få dem brugt?

D. 20. marts 1943 blev Gerhard indlagt på Reserve-Kriegslazarett-Kopenhagen, som var placeret på Frederiksberg i København. I hans Soldbuch anførte lazarettets personale indekstal 18, som dækkede over Grippe (influenza). Gerhard tilbragte en måned i København og blev d. 20. april udskrevet og sendt retur til Ulfborg.

D. 26. juni 1943 indførte batterichefen for 3. batteri ved Artillerie-Ausbildungs-Abteilungfølgende i Gerhards Soldbuch:

Inhaber is Festbesoldeter der N.S.D.A.P. Hitlerjugend Gebiet Südetenland. Reichenberg/Südetenland.”

Denne passage blev indført, idet Gerhard ved siden af sin militære karriere var ansat ved Hitlerjugends stab i Reichenberg (i dag Liberec) beliggende i Südeterlandet.Gerhards rolle ved Hitlerjugend vides ikke men med hans baggrund og erfaring som frontsoldat, kan han have været involveret i træning og militaristisk uddannelse.

D. 29. juli 1943 blev Gerhard på ny indlagt på lazarettet i København, denne gang med Keuchhusten (kighoste) og han var indlagt frem til d. 21. august 1943.

Gerhard befandt sig i Ulfborg frem til sommeren 1944og han blev i foråret d. 20. april 1944 tildelt Kriegsverdienstkreuz II Klasse mit Schwerter(krigsfortjenestekorset 2. klasse med sværd). På side 22 i Gerhards Soldbuch noterede Gerhards batterichef medaljen på vegne af Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark (Værnemagtens øverstbefalende i Danmark) og stemplede med enhedens feltpoststempel –feltpostnummer 03586D.

Billedet i Gerhards Soldbuch blev formentligt taget omkring d. 20. april 1944 i Ulfborg, idet Gerhard på billedet bar det sort/rød/hvide bånd til krigsfortjenestekorset, som han havde fået tildelt d. 20. april. Gerhard fortsatte sin tjeneste i Ulfborg og blev d. 1. juli 1944 udnævnt til Reserveoffizier-Bewerber (reserveofficers aspirant) ved 3. batteri/Artillerie-Ausbildungs-Abteilung 6. På billedet bar Gerhard endvidere sit sårettegn i sort, Hitlerjugend medlemsnål samt en udmærkelse indenfor militær idræt.

Af Gerhards Soldbuch fremgår det ikke, at han nåede at komme på officersskole og blive udnævnt.

Gerhard tog d. 16. august 1944 på 7 dages orlov til hjembyen Wagstadt og hvorvidt han på dette tidspunkt var klar over, at han ville blive sendt tilbage til 11. batteri i IV./Artillerie-Regiment 253 vides ikke. Bagerst i Gerhards Soldbuch gemte han en tot blondt hår som antageligt var fra hans kone. Hvornår han lagde hårtotten i sin Soldbuch vides ikke.

Henover foråret 1944 var 253. Infanterie-Division, i stærk kontrast til Gerhards tilværelse i Ulfborg, involveret i hårde kampe i det nordvestlige Ukraine begyndende ved Brest-Litowsk. Divisionen måtte henover sommeren 1944 rykke fra stillingerne i Kowel mod Weichselborgen og Beskiderne i Galicien (i dag delt mel. Polen & Ukraine). Bjergkæden skulle danne rammerne om et nyt forsvar bestående Heergruppe Heinrici, herunder 1. Skijäger-Division. I august 1944 opstod der kampe i Slovakiet, hvor bl.a. slovenske kommunister gjorde opstand mod det facistiske styre, som førte til, at russerne ændrede i deresplaner for en ny stor offensiv mod vest. Russerne valgte at indsætte deres forstærkede 4. Ukrainske Front sammen deres 38. Arme mod de befæstede tyske stillinger Karpatenpassetfra nord. Målet var i første omgang den slovenske by Presovmen for at komme frem til Presov, måtte de russiske enheder igennem bjergpassene ved Beskiderne. Den russiske hærledelse havde afsat 5 dage til operationen.

Den russiske offensiv indledtes d. 8. september 1944 og vanen tro, blev angrebet langs den 10 kilometer brede frontlinje indledt med mere end 2 timers gigantisk trommeild fra 1.500 sovjetiske kanoner.

Den russiske operation stødte hurtigt ind i uventet hård tysk modstand og ved højdedrag nummer 534 nordvest for Dukla blev en af de blodigste kampe udkæmpet fra d. 10. til d. 20. september. Højdedraget faldt skiftevis i tyske og russiske hænder 20 gange indenfor de 10 dage.

253. Infanterie-Divisionblev midt oktober 1944 sendt med tog fra Kielce mod Gorlice ogplaceret nord for Ozenna bjergpasset ved landsbyen Huta-Polanska. Her forsvarededivisionen flere højdedrag, der var nummererede. Kampene var intensive og i bogen omkring de tyske skijægere, som angives under kildehenvisninger, beskrives de blodige kampe i detaljer gennem øjenvidneberetninger.

I begyndelsen af oktober 1944 indledte russerne den sidste del af deres offensiv og 253. Infanterie-Division blev i den forbindelse udsat for hårde angreb.11. batteri i IV./Artillerie-Regiment 253 var på det tidspunkt antageligt placeret omkring høj 688, idet Gerhard blev dræbt d. 9. oktober i området Ciechaniaved den lille landsby Huta-Polanska, som lå umiddelbart øst for højdedrag 688.

Omstændighederne omkring Gerhards død kendes ikke men hans lig blev formentligt bjerget af kammeraterne, idet Gerhards Soldbuch overlevede kampene. Høj 688 blev indtaget af russerne d. 26. oktober 1944 men senere tilbageerobret af enheder fra 1. Skijäger-Division.

Soldbuchen er i dag i en dårlig forfatning og med tydelige vandskader. Om vandskaderne skyldes regnvejr vides ikke.

Gerhard ligger i dag begravet i den slovenske by Zborov.

253. Infanterie-Division og de øvrige tyske enheder led betydelige tab under de voldsomme kampe ved Beskiderne. Det præcise tabstal findes ikke men tjekkiske historikere estimerer det til op i mod 61.000 døde tyskere og 131.000 døde russere.

Kildehenvisninger

Die deutschen Skijäger –von der Anfängen bis 1945, Georg Gunter, Nebel Verlag GmbH, Eggolsheim

253. Infanterie-Division –Weg und Ende einer rheinisch-westfälischen Division im Osten, Clemens Freiherr von Bönninghaus, udgivet privat 1972

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de

 Tak til Facebook-netværket omhandlende Soldbücher & Wehrpässer samt internet forum Wehrmacht-awards.com for bistand til tydning af inskriptionerne.

 

“Franz”

Hermed følger den første historie om en ung tyskers skæbne, der trækker tråde fra den vestjyske landsby Ulfborg til de hårde kampe i det nordlige Rusland under Anden Verdenskrig. Af hensyn til eventuelle nulevende efterkommere har jeg valgt at tilsløre personfølsomme oplysninger. Udover egne observationer er dette indlæg også baseret på øvrige kilder, som angives sidst i indlægget.

Følgende er baseret på Franz Wehrpaß, som jeg løbende viser billeder fra.

Franz blev født i januar 1921 i Bremen som søn til en købmand og dennes kone. Familien var evangelisk, hvilket gjorde sig gældende for majoriteten af tyskerne i det Tredje Rige.
I Franz Wehrpaß anførte sessionslederen i rubrik 7, at Franz ikke var gift og enlig (single).

Franz blev som 19-årig indkaldt til session i 1940 og d. 27. maj mødte han op til session ved Wehrbezirks-Kommando Bremen IWehrkreis X. Han blev tildet Wehrnummer 21/1/297/9 og da Franz blev udkommanderet til Reichsarbeitsdienst inden sin militære værnepligt, blev nummeret på hans arbejdsbog indført i Wehrpasset: 105/67943.

Franz havde inden sessionen kun gået i folkeskole og arbejdede som købmand, formentligt i farens forretning. På sessionen blev han erklæret han egnet og fik derefter instruks på at melde sig til Ersatz-Reserve I i Bremen.

Inden sin militære tjeneste skulle Franz aftjene 5 måneder ved Reichsarbeitsdienst.

Efter endt arbejdstjeneste var Franz forpligtet til at melde sig til aktiv militærtjeneste ved Værnemagten. D. 1. oktober 1940 meldte Franz sig på Cambrai kasernen i Bremen hvor han d. 2. oktober gennemgik et sundhedstjek, hvor den ansvarlige sessionslæge fandt ham egnet til aktiv militærtjeneste i enheden. D. 1. oktober 1940 blev han tilknyttet stabskompagniet i Panzer-Jäger-Ersatzabteilung 20 i Bremen.

Ved stabskompagniet gennemgik Franz sin 8 ugers grunduddannelse, hvoraf ca. 14 dage var træning i indsættelse som infanterist. Franz blev uddannet i det tyske standardgevær Mauser Karabiner 98 kurz og senere modtog han en Nachrichtenausbildung til Funker, som kan oversættes til funktionsuddannelse som radiooperatør.

I efteråret blev 269. Infanterie-Division overført til Danmark, hvor den efter deltagelsen i vestfelttoget i Frankrig og Flandern, skulle reorganiseres, tilføres erstatningsmandskab og tjene som sikringsstyrke i det besatte Danmark.

Panzerjäger-Abteilung 269 blev i denne forbindelse forlagt til den vestjyske landsby Ulfborg, små 15 kilometer fra den jyske vestkyst. Rejsen tog omkring 26 timer med tog fra Bremen.
I Ulfborg gennemgik soldaterne i Panzerjäger-Abteilung 269 den sidste del af deres uddannelse frem til d. 25. oktober 1940, hvorefter de d. 26. oktober blev fordelt ud i enhedens kompagnier. Franz blev i Ulfborg  overført til Nachrichten-Zug/Panzerjäger-Abteilung 269. Nachrichten-Zug er frit oversat til dansk efterretningskompagni. Her fungerede han som radiooperatør.

Tiden i Ulfborg var for soldaterne en nærmest diametral modsætning til deres vante omgivelser i Tyskland. I oktober 1940 var udvalget af fødevarer i Danmark endnu ikke blevet påvirket af krigen i samme omfang som i Tyskland og især de danske mejeriprodukter var eftertragtet blandt de tyske soldater.

Tiden i Danmark gik formentligt hurtigt for de veltilpasse tyske soldater og for de, der havde oplevet kampene i Frankrig, må den vestjyske landsby Ulfborg have været et kærkomment afbræk fra krigen.

269. Infanterie-Division fik i marts 1941 sin marchbefaling med instruktioner om forlæggelse til Ostpreußen og dermed sluttede opholdet i Danmark.

For Franz vedkommende begyndte rejsen østpå d. 28. marts 1941 sammen med det øvrige mandskab i Panzerjäger-Abteilung 269. Målet var byen Tilsit ved Jura skoven og nær den litauske grænse.

Franz og det øvrige mandskab vidste formentligt ikke, hvorfor de blev forlagt til netop dette område.

D. 1. juni blev Franz forfremmet til Gefreiter (konstabel) og dette blev skrevet i hans Wehrpaß af stabschefen.

D. 22. juni tidligt om morgenen rykkede Franz og hans deling over den litauske grænse, hvor de nåede Tauroggen ved middagstid. Inden da var 2. kompagni fra Panzerjäger-Abteilung 269 ved 1000 tiden stødt på let sovjetisk modstand, som hurtigt blev nedkæmpet.

Ved Gauré kom det den dag til intensive kampe mellem de forsvarende russere og mandskabet fra 269. Infanterie-Division, som dog fik nedkæmpet russernes stillinger på få timer.

Franz og de øvrige soldater fra Panzerjäger-Abteilung 269 rykkede over de næste dage frem mod floden Dubysa og d. 24 til 26. juni 1941 kom det til Østfrontens første egentlige panserslag, da elementer fra 1. Panzer-Division, 6. Panzer-Division og 269. Infanterie-Division  mødte en talstærk russisk panserstyrke. Slaget blev hurtigt kendt som “Panserslaget ved Rossinie”. I 269. Infanterie-Divisions krigskalender betegnes slaget som  “Panserslaget ved Dubysa”.

Divisionen rykkede frem over Dubysa d. 27. juli og fortsatte østpå, hvor de d. 14. juli indledte angrebet på den befæstede by Luga, nordvest for Ilmen Søen. Kampene ved Luga blev divisionens hidtil hårdeste. på dette tidspunkt havde 269. Infanterie-Division mistet 16 officerer og over 200 menige og befalingsmænd. Heriblandt kommandøren for Panzerjäger-Abteilung 269.
Kampene ved Luga stillingen varede frem til d. 24. august og kostede Panzerjäger-Abteilung 269 endnu flere faldne.

Felttoget fortsatte videre østpå og Franz deltog i kampene ved Puschkin, Pulkowo ved udkanten af Leningrad, hvorfra man kunne ane silhuetterne af Leningrads bygninger.

Vinter kom og i december 1941 havde divisionen nået området omkring landsbyen Maluksa, omtrent 100 km fra Wolchow floden. Langs Wolchow floden udkæmpede divisionen vinteren over nogle bitre kampe mod en ihærdig russisk styrke, som på det tidspunkt havde formået at reorganisere sig selv og gå til modangreb for fulde kraft.

I slutningen af marts 1942 måtte Franz og 269. Infanterie-Division trække sig tilbage mod “Tigoda-stillingen” langs Tigoda floden, idet kampene havde kostet for mange faldne og de tiltagende russiske angreb tog hårdt på divisionens kræfter.

D. 28. marts 1942 indledte 269. Infanterie-Division forsvaret af “Tigoda-stillingen” og disse kampe skulle blive Franz sidste.

Franz blev d. 8. april 1942 fatalt såret og i hans Wehrpaß anførte stabschefen bl.a. kraniebrud samt skader i bryst- og maveregionen. D. 19. april 1942 døde Franz som følge af sine kvæstelser, 21 år gammel.

Franz ligger i dag begravet på den tyske militærkirkegård Sologubowka ved St. Petersborg.

Kildehenvisninger

Geschichte der 269. Infanterie-Division, H. Römhild, forlaget Podzun-Verlag, Bad Nauheim (1967)

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de