“Franz”

Hermed følger den første historie om en ung tyskers skæbne, der trækker tråde fra den vestjyske landsby Ulfborg til de hårde kampe i det nordlige Rusland under Anden Verdenskrig. Af hensyn til eventuelle nulevende efterkommere har jeg valgt at tilsløre personfølsomme oplysninger. Udover egne observationer er dette indlæg også baseret på øvrige kilder, som angives sidst i indlægget.

Følgende er baseret på Franz Wehrpaß, som jeg løbende viser billeder fra.

Franz blev født i januar 1921 i Bremen som søn til en købmand og dennes kone. Familien var evangelisk, hvilket gjorde sig gældende for majoriteten af tyskerne i det Tredje Rige.
I Franz Wehrpaß anførte sessionslederen i rubrik 7, at Franz ikke var gift og enlig (single).

Franz blev som 19-årig indkaldt til session i 1940 og d. 27. maj mødte han op til session ved Wehrbezirks-Kommando Bremen IWehrkreis X. Han blev tildet Wehrnummer 21/1/297/9 og da Franz blev udkommanderet til Reichsarbeitsdienst inden sin militære værnepligt, blev nummeret på hans arbejdsbog indført i Wehrpasset: 105/67943.

Franz havde inden sessionen kun gået i folkeskole og arbejdede som købmand, formentligt i farens forretning. På sessionen blev han erklæret han egnet og fik derefter instruks på at melde sig til Ersatz-Reserve I i Bremen.

Inden sin militære tjeneste skulle Franz aftjene 5 måneder ved Reichsarbeitsdienst.

Efter endt arbejdstjeneste var Franz forpligtet til at melde sig til aktiv militærtjeneste ved Værnemagten. D. 1. oktober 1940 meldte Franz sig på Cambrai kasernen i Bremen hvor han d. 2. oktober gennemgik et sundhedstjek, hvor den ansvarlige sessionslæge fandt ham egnet til aktiv militærtjeneste i enheden. D. 1. oktober 1940 blev han tilknyttet stabskompagniet i Panzer-Jäger-Ersatzabteilung 20 i Bremen.

Ved stabskompagniet gennemgik Franz sin 8 ugers grunduddannelse, hvoraf ca. 14 dage var træning i indsættelse som infanterist. Franz blev uddannet i det tyske standardgevær Mauser Karabiner 98 kurz og senere modtog han en Nachrichtenausbildung til Funker, som kan oversættes til funktionsuddannelse som radiooperatør.

I efteråret blev 269. Infanterie-Division overført til Danmark, hvor den efter deltagelsen i vestfelttoget i Frankrig og Flandern, skulle reorganiseres, tilføres erstatningsmandskab og tjene som sikringsstyrke i det besatte Danmark.

Panzerjäger-Abteilung 269 blev i denne forbindelse forlagt til den vestjyske landsby Ulfborg, små 15 kilometer fra den jyske vestkyst. Rejsen tog omkring 26 timer med tog fra Bremen.
I Ulfborg gennemgik soldaterne i Panzerjäger-Abteilung 269 den sidste del af deres uddannelse frem til d. 25. oktober 1940, hvorefter de d. 26. oktober blev fordelt ud i enhedens kompagnier. Franz blev i Ulfborg  overført til Nachrichten-Zug/Panzerjäger-Abteilung 269. Nachrichten-Zug er frit oversat til dansk efterretningskompagni. Her fungerede han som radiooperatør.

Tiden i Ulfborg var for soldaterne en nærmest diametral modsætning til deres vante omgivelser i Tyskland. I oktober 1940 var udvalget af fødevarer i Danmark endnu ikke blevet påvirket af krigen i samme omfang som i Tyskland og især de danske mejeriprodukter var eftertragtet blandt de tyske soldater.

Tiden i Danmark gik formentligt hurtigt for de veltilpasse tyske soldater og for de, der havde oplevet kampene i Frankrig, må den vestjyske landsby Ulfborg have været et kærkomment afbræk fra krigen.

269. Infanterie-Division fik i marts 1941 sin marchbefaling med instruktioner om forlæggelse til Ostpreußen og dermed sluttede opholdet i Danmark.

For Franz vedkommende begyndte rejsen østpå d. 28. marts 1941 sammen med det øvrige mandskab i Panzerjäger-Abteilung 269. Målet var byen Tilsit ved Jura skoven og nær den litauske grænse.

Franz og det øvrige mandskab vidste formentligt ikke, hvorfor de blev forlagt til netop dette område.

D. 1. juni blev Franz forfremmet til Gefreiter (konstabel) og dette blev skrevet i hans Wehrpaß af stabschefen.

D. 22. juni tidligt om morgenen rykkede Franz og hans deling over den litauske grænse, hvor de nåede Tauroggen ved middagstid. Inden da var 2. kompagni fra Panzerjäger-Abteilung 269 ved 1000 tiden stødt på let sovjetisk modstand, som hurtigt blev nedkæmpet.

Ved Gauré kom det den dag til intensive kampe mellem de forsvarende russere og mandskabet fra 269. Infanterie-Division, som dog fik nedkæmpet russernes stillinger på få timer.

Franz og de øvrige soldater fra Panzerjäger-Abteilung 269 rykkede over de næste dage frem mod floden Dubysa og d. 24 til 26. juni 1941 kom det til Østfrontens første egentlige panserslag, da elementer fra 1. Panzer-Division, 6. Panzer-Division og 269. Infanterie-Division  mødte en talstærk russisk panserstyrke. Slaget blev hurtigt kendt som “Panserslaget ved Rossinie”. I 269. Infanterie-Divisions krigskalender betegnes slaget som  “Panserslaget ved Dubysa”.

Divisionen rykkede frem over Dubysa d. 27. juli og fortsatte østpå, hvor de d. 14. juli indledte angrebet på den befæstede by Luga, nordvest for Ilmen Søen. Kampene ved Luga blev divisionens hidtil hårdeste. på dette tidspunkt havde 269. Infanterie-Division mistet 16 officerer og over 200 menige og befalingsmænd. Heriblandt kommandøren for Panzerjäger-Abteilung 269.
Kampene ved Luga stillingen varede frem til d. 24. august og kostede Panzerjäger-Abteilung 269 endnu flere faldne.

Felttoget fortsatte videre østpå og Franz deltog i kampene ved Puschkin, Pulkowo ved udkanten af Leningrad, hvorfra man kunne ane silhuetterne af Leningrads bygninger.

Vinter kom og i december 1941 havde divisionen nået området omkring landsbyen Maluksa, omtrent 100 km fra Wolchow floden. Langs Wolchow floden udkæmpede divisionen vinteren over nogle bitre kampe mod en ihærdig russisk styrke, som på det tidspunkt havde formået at reorganisere sig selv og gå til modangreb for fulde kraft.

I slutningen af marts 1942 måtte Franz og 269. Infanterie-Division trække sig tilbage mod “Tigoda-stillingen” langs Tigoda floden, idet kampene havde kostet for mange faldne og de tiltagende russiske angreb tog hårdt på divisionens kræfter.

D. 28. marts 1942 indledte 269. Infanterie-Division forsvaret af “Tigoda-stillingen” og disse kampe skulle blive Franz sidste.

Franz blev d. 8. april 1942 fatalt såret og i hans Wehrpaß anførte stabschefen bl.a. kraniebrud samt skader i bryst- og maveregionen. D. 19. april 1942 døde Franz som følge af sine kvæstelser, 21 år gammel.

Franz ligger i dag begravet på den tyske militærkirkegård Sologubowka ved St. Petersborg.

Kildehenvisninger

Geschichte der 269. Infanterie-Division, H. Römhild, forlaget Podzun-Verlag, Bad Nauheim (1967)

http://www.lexikon-der-wehrmacht.de

Her tænker du på ““Franz””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *