“Fritz”

Fritz var årgang 1902 og kom fra den tyske by Schlitz i Hessen. Fritz var ikke gift og havde formentligt ingen børn, da han d. 15. juli 1940 mødte op på Wehrbezirkskommando Gotha og fik udstedt sit Wehrpaß. Som nærmeste pårørende angav Fritz sin mor, Frieda, idet hans far var død i 1938.
Fritz var uddannet bager og konditor men arbejdede som tjener inden krigen og han boede sammen med sin mor tæt på Gotha.
15. juli 1940 blev Fritz indkaldt til session og på sessionen fandt militærlægen ham egnet til krigstjeneste men Fritz blev med al sandsynlighed sendt hjem igen, da Værnemagten ikke havde brug for ham på dette tidspunkt i krigen. Det fik den.

Den 3. februar 1941 blev Fritz indkaldt til militærtjeneste og han blev overført til 19. kompagni ved Luftgau-Nachrichten-Regiment (motorisiert) 11 i Godshorn, hvor han efter 3 ugers rekruttid aflagde sin militæred, den 22. februar. I løbet af de 3 ugers rekruttid blev Fritz uddannet på det tyske gevær Karabiner 98 k gevær samt i brugen af gasmaske og han gennemgik en funktionsuddannelse som Flugmelder. En Flugmelder arbejde i bl.a. Luftwaffes pejlestationer, hvor opgaven gik ud på at pejle allierede flyvemaskiner og indrapportere deres positioner, således Luftwaffes jagerfly kunne finde og nedkæmpe dem.
Efter 3 ugers rekruttid blev Fritz overført til 8 deling ved Flugmelde-Reserve-Kompanie 11 og indsat i ”Heimatskriegsgebiet” (hjemmefronten) i området omkring Gotha. Fritz arbejde bl.a. med flykending, hvilket blev indført i hans Wehrpaß på side 21.

Den 11. august 1941 blev Fritz overført til 13. kompagni ved Luftgau-Nachrichten-Regiment 11 og i denne forbindelse blev han midt i november 1941 forflyttet til Danmark.
I Danmark forrettede Fritz tjeneste på en af Luftwaffe’s mange pejlestationer, inden han igen blev forflyttet til en anden enhed, denne gang 23. kompagni ved Luftnachrichten-Flugmelde-Regiment 101.

På den fremragende hjemmeside www.luftkrig1939-45.dkaf Carsten Petersen, forefindes et dokument, som placerer det 23. kompagni i Kolding i juni 1944 og dermed var Fritz udstationeret i Kolding mens han befandt sig i Danmark. Enheden indgik i det tyske natjægerforsvar i Danmark. Et link til yderligere læsning omkring enheden finder I her: http://www.luftkrig1939-45.dk/pdf/August_1944/004.pdf

Fritz forrettede tjeneste i Kolding frem til den 11. juli 1944 og tiden i Kolding må alt andet lige havde stået i stærk kontrast til Fritz’ kommende tjenestested.

  1. juli 1944 blev Fritz overført til enheden Luftwaffe-Wachbataillon BII. Umiddelbart lyder enheden ikke af noget særligt men Luftwaffe-Wachbataillon BII var en del af vagtenheden i Mittelbau koncentrationslejr komplekset.

I 1943 havde Rigsminister for Våben og Ammunition Albert Speer overfor SS-Reichsführer Heinreich Himmler ytret, at der i rustningsindustrien var stadigt større behov for bl.a. vagtpersonale. Speer foreslog Himmler, at man kunne udkommandere de ældre soldater fra Værnemagten til vagttjeneste i arbejdslejrene hvilket Himmler ikke var afvisende over for.

Mittelbau komplekset var blot et af mange hvor jøder, sigøjner og krigsfanger samt øvrige internerede agerede arbejdskraft i den tyske rustningsindustri. Total talte Mittelbau komplekset mere end  Fangerne var internerede fra flere forskellige koncentrationslejre men koncentrationslejren Buchenwald ”leverede” en stor del af fangerne til Mittelbau komplekset.
I marts 1944 havde Luftwaffe og SS forhandlet sig til en aftale om bevogtningsmandskab til Mittelbau komplekset, idet Mittelbau primært var underleverandør af bl.a. våbensystemer og flymotorer til Luftwaffe. Af aftalen fremgik det, at SS i løbet af foråret skulle tilføres 750 Luftwaffe soldater til bevogtning af ca. 5.000 fanger i Mittelbau komplekset. I april 1944 var underlejrene Rottleberode og Harzunge udelukkende bevogtet af Luftwaffe soldater.

Henover foråret steg antallet af Luftwaffe soldater i Mittelbau og på sit højeste udgjorde de langt over halvdelen af vagtmandskabet i Mittelbau.
I løbet af sommeren 1944 blev der i stadig større grad overført værnemagtssoldater til de tyske koncentrationslejre, idet Adolf Hitler i maj ved et dekret havde befalet 10.000 soldater fra hæren blev stillet til rådighed for SS med den begrundelse, at ikke-front enheder skulle bistå SS i bevogtningsarbejdet i arbejdslejrene. Dette førte til, at en række enheder, herunder 23. kompagni fra Luftnachrichten-Flugmelde-Regiment 101.

Fritz blev d. 11. juli 1944 overført til 3. kompagni ved Luftwaffe-Wachbataillon BII, som var Luftwaffes egen vagtbataljon i Mittelbau lejren og denne vagtbataljon stod til rådighed for SS-Baubrigade III og IV samt Ellrich-Juliushütte og Harzungen lejrene.

I august 1944 havde SS-Obergruppenführer og civilingeniør Hans Kammler, som bl.a. var ansvarlig for V2-projekterne, over for Luftwaffe jægerstaben gjort klart, at de tjenestegørende Luftwaffe soldater i tilknyttet arbejdslejrene senest midt august skulle være overført til SS. I lejrene blev den formelle overførsel imidlertid sat til 1. september 1944.

Fritz blev således optaget i SS d. 1. september 1944 og i den forbindelse optaget i 3. kompagni ved SS-Wachkommando Mittelbau. I bogen Produktion des Todes af Jens-Christian Wagner citeres en Luftwaffe soldat, som gjorde tjeneste i Mittelbau i denne periode, for at udtales sig omkring SS-soldaternes syn på de Luftwaffe soldater, som blev optaget i SS. Blandt SS blev Luftwaffe soldaterne kaldt ”slipsesoldater” hvilket bekræfter at forholdet mellem de ”rigtige” SS-soldater og Luftwaffe folkene ikke altid var fri for konflikter.

Til trods for at Luftwaffe soldaterne var optaget i SS fra september 1944, blev de ikke iklædt SS uniformer førend tidligt 1945. Gennemsnitsalderen ved soldaterne i vagtkommandoen var relativ høj, idet majoriteten var mellem 40 og 50 år gammel og dermed var de rundt cirka 20 år ældre end de fleste fanger, som de bevogtede.
På tidspunktet for sin overførsel til Mittelbau var Fritz 42 år gammel.

Som udgangspunkt var SS-vagterne i KZ-lejrene organiseret under SS-Totenkopfsturmbann men for SS-Baubrigade III og IV i Mittelbau-lejren samt underlejrene Ellrich-Juliushütte og Harzungen var SS-vagtkommandoen ikke officielt underlagt SS-Totenkopfsturmbann.
I begyndelsen af September blev disse enheder imidlertid indrullet i SS-Totenkopfsturmbann og dette skete med virkning fra 1. oktober 1944.

I Fritz Wehrpaß på side 12 anføres 3. kompagni ved SS-Totenkopfsturmbann Mittelbau som tjenestested pr. 1. oktober 1944 og dermed gjorde Fritz tjeneste i en af nævnte enheder, som oprindeligt ikke var en del af SS-Totenkopfsturmbann. Vagtpersonalt fungerede som vagter i lejrens ydre dele og var således ikke en del af det indre vagtpersonale.

Man skal ikke glemme, at Mittelbau komplekset var en lejr for tvangsarbejdere. Flere af tvangsarbejderne var russiske og polske krigsfanger og mange blev efter tvangsarbejde i Mittelbau sendt videre til lejre som Buchenwald og Sachsenhausen.
I Mittelbau foregik der regelmæssige afstraffelser og mord på de indsatte og efter krigen blev en lang række tidligere vagter og tilknyttet personel fra Mittelbau idømt dødsstraffe og lange fængselsdomme.

I januar 1945 blev en del af vagtmandskabet i Mittelbau-lejren overført til tjeneste i Sachsenhausen-lejren hvor en række danskere var interneret. Her blev Mittelbau-vagterne indsat i Sachsenhausen lejrens Baubrigade (byggebrigade) og eftersom Fritz per 1. januar 1945 gjorde tjeneste ved 3. kompagni i SS-Totenkopf-Wachbataillon Sachsenhausen.
Ved sin ankomst til Sachsenhausen lejren blev Fritz sandsynligvis iklædt SS-uniformering og først her blev der i hans Wehrpaß noteret, at han pr. 1. september 1944 var optaget i SS som SS-Rottenführer.
Manden der indførte dette i Fritz Wehrpaß var SS-Hauptsturmführer August Kolb, som efter krigen blev idømt flere fængselsdomme for krigsforbrydelser begået i Sachsenhausen lejren og senere døde i mens han sad fængslet.

I april 1945 iværksatte tyskerne en evakuering af Sachsenhausen, idet Den Røde Hær i al hast rykkede nærmere, og Fritz blev i den forbindelse transporteret vestpå. Han havnede i byen Stendal, som bl.a. havde huset den tyske faldskærmsjægerskole og senere Luftwaffe Jagdgeschwader 7.
Stendal blev midt i april omringet af amerikanerne og Fritz blev taget til fange d. 13. april 1945 af amerikanske styrker.

Fritz endte sin krig i krigsfangelejren ”Depot 131” beliggende i Clermont-Ferrand, Frankrig hvor han sad i fangeskab frem til 1. november 1947. Herefter blev han overført til arbejdstjeneste i Frankrig.

Fritz vendte tilbage til Tyskland efter endt krigsfangeskab og han bosatte sig i Frankfurt am Main hvor han var registreret så sent som 1964.

Kilder

Omkring Luftwaffes funktion i Mittelbau samt forholdene i Mittelbau har jeg benyttet mig af bogen Produktion des Todes: Das KZ Mittelbau-Dora af Jens-Christian Wagner.

I bogen Das Personenlexikon zum Dritten Reich: Wer war was vor und nach 1945 (Die Zeit des Nationalsozialismus) af Ernst Klee har jeg fundet detaljer omhandlende August Kolb.

En særlig tak skal lyde til Das Bundesarchiv i Freiburg, Tyskland for oplysninger om Fritz’ krigsfangeskab og liv efter krigen.